1. etape PostNord Danmark Rundt 2016 Herning - Esbjerg
Onsdag den 27. juli 1. etape: Herning – Esbjerg 200 km Start på Torvet i Herning Underholdning fra kl. 10.45. Præsentation og indskrivning kl. 11.15 og Masterstart kl. 12.30. Rute: Herning – Brande - Filskov - Grindsted - Ansager - Varde - Grimstrup - Bramming - Gredstedbro - Ribe - Tjæreborg - Esbjerg. Der afsluttes med 3 omgange á 3,5 km. Forventet ankomst til rundstrækning i Esbjerg kl. 16.45. Opløb i Havnegade ca. kl. 17.25. Rutebeskrivelse PostNord Danmark Rundt 2016 starter i cykelbyen Herning og har mål i Esbjerg. Efter præsentationen af feltet på Torvet i Herning skydes løbet i gang, og turen går sydpå ad småveje gennem Brande, Blåhøj, Grindsted, Ansager og Sig til Varde. I Varde køres over Torvet i centrum og videre sydpå gennem Bramming og Gredstedbro. Fra Ribe kører feltet helt ud til digerne ved Vesterhavet, henover den meget smalle bro Kammerslusen og kører langs digerne på et meget smalt stykke i godt 10 km. Tjæreborg passeres ind mod rundstrækningen i Esbjerg, hvor finalen er lig med opløbet i 2011 med stigningen på Hulvejen, inden opløbet foran Musikhuset. En første etape i åbent terræn, hvor især vinden og Kammerslusen kan skabe stor udskilning.